WeBible

1 - En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren.

2 - Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

3 - Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:

4 - „Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:

5 - Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ Sela.

6 - Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.

7 - Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

8 - en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!

9 - Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

10 - Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.

11 - Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

12 - Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.

13 - Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

14 - Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

15 - Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

16 - Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

17 - I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

18 - Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

19 - Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

20 - Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.

21 - Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.

22 - Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.

23 - Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

24 - Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

25 - Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.

26 - Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.

27 - Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

28 - Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

29 - Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.

30 - Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

31 - Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

32 - dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

33 - Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.

34 - Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.

35 - Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.

36 - Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

37 - Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

38 - den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. Sela.

39 - Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.

40 - Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.

41 - Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.

42 - Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.

43 - Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.

44 - Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.

45 - Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.

46 - Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. Sela.

47 - Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?

48 - Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?

49 - Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? Sela.

50 - Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?

51 - Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,

52 - med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor. Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.